Gratis høretest · 3 minutter

Test din hørelse

Omkring 800.000 danskere har et høretab, og mange venter flere år med at gøre noget ved det. Tag den gratis test og se, om du bør få en høreprøve.

Før du starter

  1. Sæt dig et stille sted, og tag høretelefoner på. Helst nogle, der dækker ørerne. Slå støjreduktion fra.
  2. Tryk på knappen og skru op for lyden, så tonen er tydelig men behagelig. Rør ikke lydstyrken under testen.

Kender du det her? (valgfrit)

Testen tager ca. 3 minutter. Den er vejledende og kan ikke stille en diagnose.

Sådan virker testen

Testen afspiller toner fra dybe til høje (500-6000 Hz) i hvert øre for sig og finder de svageste toner, du kan høre. En rigtig høreprøve gør det samme, men med kalibreret udstyr, så resultatet kan måles i decibel.

Hvad testen ikke kan

Din computer eller telefon ved ikke, hvor kraftigt dine høretelefoner spiller, så testen kan ikke måle dit høretab præcist. Den kan heller ikke afgøre, hvorfor du hører dårligt. Brug den som et første tjek, og få en rigtig høreprøve, hvis du er i tvivl.

Høretab er almindeligt

AlderAndel med betydeligt høretab
40-69 årca. 11 %
65 år og ældre25-40 %
75 år og ældre40-66 %
80 år og ældreover 80 %

Det er tal fra Lægehåndbogen på sundhed.dk. Mange venter op til 7 år, før de søger hjælp.

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Kan man teste sin hørelse online?

Ja, som en vejledende screening. En online test kan vise tegn på nedsat hørelse, men den er ikke kalibreret og kan ikke erstatte en høreprøve.

Hvor mange danskere har høretab?

Omkring 800.000 danskere har et høretab i en eller anden grad, ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk.

Hvor kan jeg få en gratis høreprøve?

Hos en ørelæge med henvisning eller hos private høreklinikker, hvoraf flere tilbyder gratis høreprøve. Nogle kommer også hjem til dig.